ALLERGI

I klinikken tester vi for allergier i øvre luftveje, såsom træpollen, græs, bynke, hund kat, støvemideallergi og svampespore allergi (Cladosporum og Alternaria. Disse svampe vokser på træer, blade, blomster og græs. Belægning på gammel maling, fugtigt tøj og i køleskabe er ofte Cladosporum).

SLIT

SLIT er en forkortelse af: SubLingual ImmuneTerapi, smeltetablet-behandling under tungen med allergenekstrakt.

SLIT er en vaccine mod allergi over for træpollen (birk, el, avnbøg, bøg, eg, hassel), græspollen og husstøvmider med en smeltetablet, som man lægger under tungen.

Tabletterne skal tages én gang dagligt. Første tablet skal indtages hos en læge med erfaring i allergiske sygdomme. Herefter skal du tage tabletten hver dag, hele året, i tre år.

Formål

Formålet er at påvirke immunsystemet så kroppen langsomt vænner sig til det, du er allergisk overfor. Øget tolerance medfører færre symptomer og mindre behov for symptomlindrende medicin. For at opnå langtidseffekt, så behandlingen også virker efter vaccinationerne, er stoppet, skal den gennemføres i minimum 3 år.

Bivirkninger:

Bivirkninger såsom lokale gener i mundhulen, herunder kløe, forekommer ofte ved allergivaccination i tabletform. For de flestes vedkommende fortager bivirkningerne sig efter nogle minutter til timer, og de vil som regel primært forekomme i begyndelsen af behandlingen.

Nogle oplever også at få en blist eller vabel under tungen, hvor tabletten lægges. Dette kan undgås ved at skifte mellem højre og venstre side under tungen.

ALK:

https://www.alk.dk/allergi/allergimedicin/allergivaccination